Rygsmerter

D.19.09.06.

Jeg besøgte Jørn knudsen den 5 september 06, da jeg døjede meget med spændingshovedepine, lændesmerter p.g.a min rygs skævhed (skoliose), hvilket vil sige at min ryg var S-formet. Jeg har gået til fysioterapeut i over et år, og var ved at være godt træt af det, så derfor var det oplagt at give Jørn et besøg. Jørn Knudsen talte indtrængende til mig ca. en halv times tid, prøvede at overbevise mig om, at han kunne fjerne lændesmerten og min hovedepine, hvis jeg troede tilstrækkeligt på, at det umulige kunne være muligt. Jeg skulle ligge mig på briksen, og Jørn strøg uden fysisk berøring ned over min krop med fejende bevægelser, og efter 10 minutter var behandlingen forbi. Jeg har ikke haft hovedepine siden og har droppet fysioterapeuten. Ligeledes strøg Jørn mig ned langs armene og vupti var mine arme lige lange. Mine skuldre sidder lige overfor hinanden. Ergo han rettede mig op... Helt fantastisk. Jørn hjalp mig og jeg er dybt taknemmelig. Tusinde tak.
 
Annika Johansen.


D.19.04.07
 
Kære Lone og Jørn
En meget forsinket tilbagemelding på Jeres besøg hos os i januar 2007.

Vi har aldrig haft det bedre og har ikke haft ondt i vores rygge siden Jeres besøg.
Vores dreng Frederik stoppede også med, fra samme dag I var her, at snakke om den mand der havde rumesteret i huset.

Det er super dejligt at være sluppet af med alle skavankerne - særlig vores dårlige rygge og også befriende at være sluppet af med den "blinde passager".
Tusinde tak for hjælpen.

Laila,Mads,Frederik og August
fra Klokkeholm.


D.26.10.07
 
I sommeren 2007 skulle min kæreste Kathrine og jeg selv, besøge mine forældre i deres sommerhus i Hulsig. Jeg tror det var på vejen derop, at jeg snakkede i telefonen med min mor og hun indskød en bemærkning om,at der altså kom nogle som skulle fjerne jordstråler fra huset samme dag.Dette skule vel at mærke ske ved tankens kraft, hvilket jeg havde meget svært ved at forholde mig til. Det skal i øvrigt siges at jeg selv har en længere teknisk uddannelse indenfor elektronik. Min først tanke var faktisk, at jeg måtte hellere undlade at være til stede, når denne seance skulle finde sted. Jeg var ganske enkelt bange for, at jeg ville knække sammen af grin!

Men da Jørn og Lone troppede op i sommerhuset, kunne jeg jo alligevel ikke styre nysgerrigheden og jeg valgte alligevel at høre, hvad Jørn kunne forklare omkring jordstrålerne og deres effekt på os mennesker. Jørn gennemgik huset og viste med hans metalpinde, hvor jordstrålerene trængte gennem jordens skorpe og op i huset. Derefter fjernede eller afbøjede han disse krydser, som vi kalder dem, og nu var der altså ikke længere udslag på hans søgepinde. Det virkede faktisk meget overbevisende, selv på en yderst kritisk person som jeg selv er!.

Men her stoppede det altså ikke. Jørns evne til at helbrede med tankens kraft og Lones clairvoyante evner, samt evne til at kigge ind i et andet menneskes krop, var vi nemlig også så heldige at være vidner til - på tætteste hold. Hertil skal der forklares, at jeg de sidste 2 år har haft meget store problemer med min ryg og specielt min iskiasnerve i ballen. Jeg har været afhængig af kraftigt smertestillende medicin og har hver morgen måttet bruge 10 - 15 minutter på at rejse mig fra sengen. Kathrine har altid været plaget af onde drømme og døjet utrolig meget med konstant tilstoppethed i hendes ene øre, hvilket har givet anledning til utallige mellemørebetændelser og et stort ubehag.

Jeg var den første der blev bedt om, at ligge mig til rette på spisebordet. Jeg var MEGET skeptisk, men ligeså skeptisk jeg var, ligeså overbevisende var Jørn, da han sagde at mit rygproblem ville være en smal sag at ordne. Jeg tænkte faktisk bare" Nu skal du dælme få din sag for". Jeg havde nok en forestilling om, at jeg nu ville blive midtpunkt, i den helt store magiske forestilling, men tværtimod foregik behandlingen meget hurtigt og ekstremt uhøjtidelig. Der var ingen hokus pokus over Lone og Jørns evner. Da jeg hoppede ned fra bordet, havde jeg ikke længer smerter i ryggen. De var væk - helt væk! Det lyder for fantastisk til at være sandt, men ikke desto mindre, så er det altså sådan det hænger sammen. Jeg har ikke taget smertestillende medicin siden og det er 4 måneder siden nu.

Jørn henvendte sig nu til Kathrine og spurte, om der var noget hun kunne tænke sig at de skulle kigge på. Hun nævnte således hendes problemer med ørene og hendes onde drømme. Da hun lå på bordet og Jørn holdte hænderne over hende, kunne jeg godt se at der skete noget med hende. Pludselig begyndte hendes næse at løbe og hun fortalte senere at det havde givet nogle klik-lyde i hendes øre. Morgenen efter lå vi i sengen og var lige vågnet, da Kathrine siger; "Nu er det væk - det i øret er helt væk nu". Kathrine har ligeledes fortalt, med et smil på læben, at hvis der sniger sig onde tanker eller drømme ind på hende, så kommer der en klovn eller sommerfugl og fjerner det onde igen! Det lyder helt vanvittigt, men nu tror jeg selvfølgelig på hende!

Det hele har været en meget speciel oplevelse. Men uanset min forhænværende skepsis og tvivlen, så er der bare ikke noget at diskutere. Min ryg er kureret, hvilket har været en ubeskrivelig befrielse. Kathrines øre er helbredt og hun er sluppet af med hendes onde drømme. Det er ingen overdrivelse at sige, at mødet med Lone og Jørn ændrede vores liv og opfattelse af mange ting.
 
Peter

Udviklet af DiaVision | Gravlevvej 6 Gravlev | 9520 Skørping | Tlf +45 98375225 (man/ons: 8.00-9.00)  |