Den 30 december 2008
Hej Jørn og Lone
 
Jeg lovede for lang tid siden at skrive og nu er den dårlige samvittighed over at have glemt det blevet for stor.
Her kommer vores historie om jeres besøg:
 
I januar 2007 kom min mand til skade med sin ryg da han var til badminton. Han kontaktede egen læge, der ikke havde tid til at se på ham. Det ville vi ikke acceptere og meddelte lægen, at min mand ville være nødsaget til at tage på skadestuen, for der skulle gøres noget ved den ryg med det samme. Han havde kraftige smerter og kunne ikke rette ryggen ud.
Lægen henviste ham straks til en kiroprakter som han skulle tage til samme dag.
Kiroprakteren startede med at tage et røngten billede af ryggen, Det viste en udposning på discus og min mand måtte ikke prøve på at rette sig op, da det evt. kunne ende med en discusprolaps.
Han skulle gå til behandling hos kiropraktikeren hver dag indtil udposningen var trykket på plads igen.
 
Et par dage efter fortalte min mand mig en historie han havde hørt fra arbejdet. Noget med et ægtepar, der kunne heale og meget andet.
- Hertil skal tilføjes, at i samme periode havde vores ældste søn snakket meget om en mand der var i huset som han var bange for. Dette gik mig meget på og jeg havde udtrykt mine bekymringer til min mand.
Min mand spurgte mig, om jeg ville mene at det var en god ide at han tog kontakt til dette ægtepar - som var Jørn og Lone.
Jeg var ikke i tvivl og min mand ringde og snakkede med Jørn.
Vi blev enige med Jørn og Lone om, at de skulle komme ud til os.
Da de kom fik vi os en lang snak om hvad vi havde på hjertet og Jørn og Lone fortalte om hvem de var og hvad jordstråler er.
Vi gik derefter rundt i huset og Jørn neutraliserede de mange jordstråler der var.
da vi kom til vores søns værelse kunne Jørn og Lone godt fornemme at der var en person der ikke var særlig rar. Helt uden dramatik fik de den person væk, som vores søn havde været bange for.
da huset var neutraliseret for jordstråler, skulle vi heales.
Vi startede med mig. Det skal lige siges, at jeg siden 18 års alderen har haft en meget ryg og gået fast til fysioterapeut men uden nogen længerevarende virkning.
Jeg hoppede op på bordet og blev healet af Jørn. 5 min. efter var det min mands tur.
Han var meget skeptisk, da hans ryg jo var meget gal. Han fik kæmpet sig op på bordet og fik lagt sig til rette. Jørn og Lone trak lige så let i hver sin ende - en under armene og en i benene. Derefter blev han også healet.
Da han var færdig kravlede han ned fra bordet og Jørn bad ham om at rette sig ud. Meget skeptisk rettede han sig langsomt op og smilede meget forundret og tilfreds. Smerten i ryggen var væk!
Samme dag da Jørn og Lone var kørt, bar min mand vores søn op på puslebordet og skiftede ble. Helt fri for smerter. Han ringede afbud til kiroprakteren og har ikke været der siden.
Vi har siden Jørn og Lones besøg ikke haft rygsmerter. Hverken min mand og jeg. Det er skønt at kunne samle legetøj op fra gulvet uden at have ondt hver gang man skal bukke sig og rejse sig op. Min mand spiller badminton på serie 1 og har ikke haft problemer med ryggen siden.
Da vores ældste søn skulle sove til middag samme dag, kiggede han på mig og sagde:' mor manden er her ikke mere - manden slås ikke med sværd mere'.
Vi er stadig fri for rygsmerter og har det godt.
Så kære Jørn og Lone, tak for den gode hjælp og tak for besøget. Det var det hele værd.
Udviklet af DiaVision | Gravlevvej 6 Gravlev | 9520 Skørping | Tlf +45 98375225 (man/ons: 8.00-9.00)  |